Bevægelse er vigtig
Mange tror, at slidgigt betyder, at man skal holde sig fuldstændigt i ro. Men faktisk er det meget vigtigt stadig at bevæge sig og holde musklerne og bevægeligheden ved lige. Det skal bare foregå uden for stor belastning. Derfor gåture frem for løbeture og rolig leg i kortere tid. Samtidig er svømning et rigtig godt middel til at få rørt hundens muskler ved lav belastning.
5 gode tips til
at holde din
hund smidig
Det bedste er naturligvis forebyggelse. Her er 5 gode råd til, hvordan du styrker din hunds led:
1. Balanceredskaber
Lad balance indgå naturligt i din leg med hunden. Det er enkelt at skabe et vippebræt eller en balancebro med nogle stykker træ og et par sten eller kasser. Men en luftmadras kan også være god til at øve balance, når hunden skal finde potefæste på det elastiske underlag.
2. Legetøj der giver
smidighed
Vælg legetøj, der udfordrer hundens smidighed, uden at belaste leddene alt for hårdt. En frisbee ændrer ofte retning og kræver smidige spring, men også bolde er effektive. F.eks. fodbold hvor du dribler, og hunden skal prøve at få bolden fra dig.
3. Aktivitetsfodring
Sult giver god motivation. Så din hund skal nok være klar til at lege med, hvis du gemmer foderet, så det kræver en fysisk indsats og lidt smidighed at nå frem til det.
4. Fysio- og hydroterapi
Er din hund meget aktiv kan det være en god idé at give den professionel fysioterapi, så musklerne slapper af, og den restituerer bedre. Hydroterapi, hvor hunden leger og bevæger sig i vand er en virkelig god og skånsom vej til muskelstyrke og smidighed – også for hunde der allerede har ledproblemer.
5. Rigtig kost og
kosttilskud
En af de væsentligste årsager til ledproblemer er overvægt. Sørg for en nærende kost i mængder, der er tilpasset hundens alder og aktivitetsniveau. Og overvej kosttilskud, som Canosan, til generel støtte for hundens led og knogler.
Hvor kan jeg købe Canosan?
Vores produkter kan købes hos dyrlæger, dyrehandlere, velassorterede apoteker samt udvalgte webshops. Du bør kontakte dem og spørge om de har produktet hjemme eller mulighed for at bestille det til dig.